Dansk landbrug befinder sig i en presset periode, hvor de danske mælkebønder måske er dem, der har det sværest. De nuværende priser på mælk er historisk lave, og det stiller mælkebønderne i en meget svær økonomisk situation.
Projektet GreenSelect vil nu udvikle græssorter, der kan være en hjælpende hånd til de pressede mælkebønder:
”Vi har en hypotese om, at hvis vi udvikle en græssort, der kan forbedre græssets fordøjelighed især i de sidste slæt af sommeren, hvor græsset normalt er meget stift og svært nedbrydelig, så vil det resultere i, at landmanden får noget mere mælk i spanden,” forklarer projektleder Christian S. Jensen fra frøvirksomheden DLF-TRIFOLIUM og fortsætter:
”Samtidig har vi i projektet en ambition om at mindske landbrugets miljø- og klimaaftryk. Fokus er særligt rettet mod kvælstof, og metan, hvor forbedringer vil have både en økonomisk- og en klima/miljømæssig gevinst."
Geonomisk selektion som værktøj
Projektet vil udvikle anden generation genomisk selektion med nye metoder, der ikke er anvendt før:
”Genomisk selektion er en selektionsmetode, hvor man kigger på planternes genetiske potentiale. I dag bruger man genomisk selektion til at udvælge det bedste afkom fra en krydsning mellem to plantesorter. I anden generation vil vi forsøge at vælge de bedste forældre til at lave krydsningen. I dag ved vi nemlig ikke, hvordan en plante skal se ud, for at den genetisk set vil matche godt med en anden plante. Det vil vi gerne blive klogere på og derudfra finde frem til nye græssorter, som forbedrer både fordøjelighed, kvælstofudnyttelse og udbytte”, forklarer Christian S. Jensen.
Forud ligger en stor mængde systematiske krydsninger, hvor projektet skal undersøge, hvilke forældrepar der giver det bedste afkom. Denne viden skal kobles op på planternes genomiske profil, således at et computersystem, fremover skal kunne fortælle, hvordan en given plante skal se ud for at matche godt med en anden.
Med hensyn til kvælstofudnyttelse skal projektet gennemføre udbytteforsøg, hvor linjerne fra de forskellige forældrepar testes ved kvælstoftildelinger der ligger 20 procent under normalen. Denne viden kobles også på genomisk selektion, så det fremover er muligt at selektere nye linjer med forbedret kvælstofudnyttelse.
Flere positive effekter
”Det er vores håb, at vi formår at fremstille nogle græssorter, som i fremtiden vil give landmanden et højere udbytte, og at dette udbytte har en højere kvalitet, så koen får mere energi pr. foderenhed og dermed producerer mere mælk til landmanden. Det skulle gerne give landmanden noget mere på bundlinjen”, siger Christian S. Jensen og fortsætter:
”Samtidig håber vi, at vores græssorter vil have en sådan kvalitet, så køerne vil prutte og bøvse mindre og dermed udlede mindre metan til atmosfæren."