Når ørreder i danske hav- og dambrug i dag bliver ramt af bakterieinfektioner, behandles de med antibiotika, hvilket har medført et relativt højt antibiotikaforbrug i dansk fiskeopdræt. Et nyt projekt vil nu forsøge at udvikle vacciner og vaccinationsstrategier målrettet den danske akvakultur for at sænke brugen af antibiotika:
”Generelt er der i den danske husdyrsproduktion et ønske om at sænke antibiotikaforbruget – både fordi det er bedre og sundere for dyrene, og særligt fordi det er nødvendigt for at undgå antibiotikaresistens i vores miljø. Og det er den dagsorden, projektet tager udgangspunkt i. Vi vil udvikle vacciner til opdrættede regnbueørreder, så vi kan forebygge de sygdomme, som fiskene rammes af i dag, og så fiskeopdrætterne dermed kan undgå at skulle behandle deres dyr med antibiotika”, siger Niels Lorenzen, der er professor ved Institut for Husdyrvidenskab – Fiskesundhed på Aarhus Universitet og leder af projektet VAXFISK.
Niels Lorenzen uddyber, at der er et behov for særlige danske vacciner: ”Fisk kan vacciners som andre dyr og mennesker, og der findes allerede flere vacciner på markedet i dag, men fiskeopdrætterne oplever ofte, at de ikke er tilstrækkeligt effektive. Vores hidtidige forskning peger på at dette skyldes, at de ikke er udviklet særligt til danske forhold. Derfor vil vi nu forsøge at skræddersy vacciner og vaccinationsstrategier til den danske akvakultur”.
Vacciner skal kombineres med vaccinationsstrategi
Projektet VAXFISK, der er et samarbejde mellem både universiteter og erhvervet, vil gennem nøje tests undersøge, hvad det specifikt er, der gør fiskene syge i de danske fiskeopdræt og så udnytte denne viden i arbejdet med at udvikle en effektiv vaccine:
”Helt konkret vil vi finde de bakterievarianter, der gør fiskene syge, dyrke bakterierne op i laboratoriet og så inaktivere dem, så vi kan bruge dem som vaccinekomponenter. Herefter skal vi både foretage laboratorie- og felttforsøg for at se, om vaccinen virker, som den skal,” forklarer Niels Lorenzen og fortsætter:
”Derudover handler projektet også om at få en bedre forståelse for, hvordan vi bedst kan aktivere fiskenes immunforsvar – altså deres beskyttelsesmekanismer. Det handler ikke kun om at bruge den rigtige vaccine, men også at bruge den på den rigtige måde. En af vores vaccinationsstrategier er, at opdrætte fiskene under nøje kontrollerede sygdomsfrie forhold, indtil de har en størrelse, hvor de kan vacciners. Når vi i vores laboratorietest kan se, at de har reageret på vaccinen, vil de så blive sat ud på dam- og havbrug, hvor de så vil være mere modstandsdygtige overfor smitte med bakterier”.
Både miljømæssige og økonomiske effekter
Får projektet succes kan det føre til både positive miljømæssige og økonomiske besparelser for de danske fiskeopdrættere, som undgår syge fisk. Overordnet set håber vi, at resultaterne vil styrke den danske akvakulturs konkurrenceevne:
”For det første vil vaccinen kunne betyde et reduceret medicinforbrug i akvakulturproduktionen og på den måde gøre branchen mere bæredygtig. Derudover vil der også være et økonomisk incitament for fiskeopdrætterne til at vaccinere i stedet for at behandle med antibiotika. Det er nemlig sådan, at i det øjeblik fiskene bliver syge mister de ædelysten og vokser dårligere. Det betyder, at der i forbindelse med sygdomsudbruddet vil være en periode, hvor fiskene præsterer dårligere og ikke lige så hurtigt opnår den vægt, de skal have for at kunne blive slagtet. Og det kan gå ud over fiskeopdrætterens økonomi. Derfor vil opdrætteren kunne få en mere rentabel produktion ved at have fisk, der er bedre beskyttet mod infektioner”, slutter Niels Lorenzen.