Grønne søer, damme og regnvandsbassiner dækket med et tæppe af andemad er et almindeligt syn i det danske landskab og boligområder. Andemaden vokser lystigt, fordi der som regel er et højt indhold af næringsstoffer i det drænvand, som ender i småsøerne.
Når de små planter dør, synker de til bunds, forårsager iltsvind og ender som slam og sediment på søens bund. Derved mister søen eller regnvandsbassinet kapaciteten til at fjerne større nedbørsmængder, og det er et problem for kommuner og lodsejere. Nu får de imidlertid hjælp af en ny teknik, udviklet af GUDP-projektet ”Fra Drænvand til Protein II”.
Flere kommuner har allerede taget den nye metode til sig som et kærkomment redskab til at fjerne det uønskede grønne tæppe på overfalden af småsøer og damme og gøre vandet klart igen.
Kommuner tager teknikken til sig
”Vi har fået henvendelser fra mange kommuner og har renset søer flere steder sammen med projektpartner Dansk Biogødning,” siger projektleder Bodil Pallesen, der er seniorspecialist ved Teknologisk Institut og fortsætter:
”Det er meget positivt, at den skimmer, vi har udviklet med partner Lykke-H, har vist sig at være både effektiv og skånsom til at rense de næringsstofbelastede søer og damme med, og det tyder på, man kan få en forretning ud af at rense søer på den måde.”
Det overordnede formål med projektet var dog ikke at hjælpe kommunerne med vandrensning. Det var derimod mere overordnet at finde en metode til at fjerne de overskydende næringsstoffer i drænvand og bruge dem til dyrefoder:
”Vores mål var at løse et forureningsproblem ved at udnytte andemad til at optage overskuddet af næringsstoffer, og derefter høste andemanden og udnytte biomassen som proteinfoder til svin,” forklarer Bodil Pallesen.
Stabil produktion kræver styring
Den oprindelige ide om at kombinere drænvandsrensning og produktion af proteinfoder til svin var dog vanskeligere at virkeliggøre:
”Vi har konstateret, at hvis man vil have en effektiv foderproduktion, skal man kunne styre indholdet af næringsstoffer i vandet, og det kan man ikke i en naturlig sø eller dam, hvor drænvand ledes til”, siger Bodil Pallesen og fortsætter:
”Derimod har vi dyrket andemad i bassiner, hvor vi kunne styre tilførslen af næringsstoffer, og det har vist sig at give en mere stabil produktion og bedre kvalitet.”
Desuden er det vigtigt at høste andemaden regelmæssigt, fordi planterne dør hurtig, og for mange døde planter i den høstede biomasse giver et lavere proteinindhold.
Konklusionen er derfor, at metoden med at støvsuge søerne for andemad i vandoverfladen fungerer godt som en skånsom vandrensningsteknologi, og den andemad, man fjerner, kan bruges men er bedre som gødning end som foder.
Andemadsprotein er godt til svin
Vil man have en produktion af andemad, der kan bruges som proteinfoder, skal man dyrke den i bassiner, hvor man kan styre vandets indhold af næringsstoffer. Man kan bruge drænvand og eventuelt tilsætte afgasset gylle, for at få det rette næringsstofniveau.
Desuden er der brug for at udvikle metoderne til håndteringen af andemaden yderligere, hvis de grønne vandplanter skal kunne bruges som svinefoder:
”Vi har bjærget andemaden og anvendt den som foder til fritgående søer. Den viste sig at fungere godt og have et meget højt proteinindhold på 25 pct. og nogle gange mere. Aminosyresammensætning var også vældig god til svin,” fortæller Bodil E. Pallesen.
Imidlertid er hun på det rene med, at fodring med andemad i større skala skal foregå på en anden måde:
”Vil man bruge det i produktionsmæssig sammenhæng, kunne man for eksempel anvende det i vådfordringsanlæg, eller eventuelt ensilere det som grovfoder til søer på friland,” siger hun.
Insekter fodret med andemad
Projektdeltageren Nutriflow, som stod for projektets arbejde med foder, har under vejs skiftet fokus. Virksomhedens ejer og stifter Carsten Lund Pedersen producerer nu også fluelaver og har grundlagt pionervirksomheden Enorm. Larverne skal bruges som proteinfoder til fisk og grise og på længere sigt til fødevarer.
Derfor afprøvede projektetdeltgerne parallelt med GUDP-projektet også andemanden som foder til Black Soldier Flies i anlæg hos Enorm. Andemaden viste sig at kunne erstatte 25 til 50 pct. af standardfoderet til laverne med godt resultat.
Imidlertid er det unødigt kompliceret at bruge andemad som insektfoder og derefter lave svinefoder af insekterne:
”Men vi mener dog fortsat, at der er perspektiv i at udvikle en metode, hvor man producerer andemad til svinefoder i bassiner,” siger Bodil Pallesen.
Deltagerne i projektet var virksomhederne Dansk Biogødning, Lykke-H. og Nutriflow (oprindeligt Nutrimin) i samarbejde med Teknologisk Institut, hvor Bodil E. Pallesen er seniorspecialist.