På danske marker og i vådområder går store mængder næringsstoffer tabt, idet de udvaskes i vandmiljøerne. På Isgaard Gods, hvor det første demo-dyrkningssystem er etableret, er man ved at færdigudvikle et dyrkningssystem, hvor næringsstofferne bliver optaget af vandplanter via tilledning af drænvand. Planterne kan høstes og anvendes til proteinfoder og gødning. Nu er projektet nået til fase II, hvor der bygges videre på de erfaringer, som man har opnået under fase I (2011-2014):
”Vi ser, at fosfor og kvælstof, som normalt går tabt, optages effektivt af vandplanterne, som kan benyttes til både proteinfoder og gødning. Potentialet for merværdi er udgangspunktet for projektet. Vi har erfaret i fase I, at det er andemad, som er den nemmeste vandplante at høste, samtidig med at den har en høj foderværdi. Det, vi vil opnå mere viden om, er bl.a., hvordan man mest effektivt høster planten, og hvordan den bedst konserveres til foder,” fortæller Bodil Pallesen, projektleder og seniorkonsulent hos AgroTech.
Fokus på optimering og forenkling
Lige nu består dyrkningssystemet på Isgaard Gods af otte bassiner, som har stået der i tre sæsoner. Her vil man fortsat monitorere bassinerne for at følge planteudviklingen og optagelsen af næringsstoffer over en længere periode. Derudover vil man etablere et ’best practice site’, hvor man videreudvikler konceptet med udgangspunkt i de bedste erfaringer fra fase I. Man har også idéer til, hvordan systemets anvendelsesmuligheder kan udvides til helt nye områder:
”Etableringsomkostningerne er høje, så i fase II har vi meget fokus på optimering og forenkling af konceptet. Vi vil også undersøge, om konceptet kan udvides og etableres i bynære områder, hvor man har udfordringer med at håndtere store regnmængder"." Overordnet set er det vigtigste, at vi får dokumenteret konceptets effektivitet, bæredygtighed og værdiløft, så vi kan få det udbredt,” siger Bodil Pallesen.
Stor fordel for landmænd
Man forventer, at konceptet vil kunne generere en merværdi for landmænd, som kan spare både tid, penge og besvær ved at håndtere drænvandet med dyrkningssystemer. Derudover er det gavnligt for miljøet. Man forventer at kunne fjerne op mod 880 kilo kvælstof og 22 kilo fosfor per hektar vandspejl, og dertil kommer en denitrifikationseffekt:
”Landmænd kan mindske deres udgifter til oprensnings- og vedligeholdelsesopgaver, samtidig med at de kan tjene ind på høsten. Det gør sig især gældende i fx svinelandbruget, hvor man har store overskud af næringsstoffer, og drænvandet kommer fra et stort opland. Desuden er der en miljømæssig gevinst, idet næringsstofferne bliver udnyttet og fjernet på miljøvenlig vis, fremfor at de går tabt som ressource. Disse gevinster bliver større, hvis konceptet også kan benyttes i bynære områder til håndtering af regnvand,” lyder det fra Bodil Pallesen.