Det er altid et ærgerligt syn for landmanden at se de hvide kolonier af meldug på kornet. Op mod en tiendedel af udbyttet kan gå tabt som følge af angrebet, og marken skal sprøjtes. I Danmark blev der fx i 2011 brugt 57 ton aktivstof til at sprøjte specifikt mod meldug. Det skal et nyt projekt ændre på:
”I byg har man haft stor succes med at fremstille en sort, der er resistent mod byg-meldug med den såkaldte Mlo-resistens. Vi vil gå efter at fremstille en tilsvarende Mlo-resistent hvedesort, ” siger Per. L. Gregersen, der er seniorforsker ved Aarhus Universitet og projektleder på projektet.
Den nye hvedesort skal fremstilles ved at gå efter mutationer i hvedesorter og så krydse dem sammen i en sort:
”Det er ikke en helt så enkel øvelse som med byg, for her skal vi have mutationer på tre af hvedens gener, mens det kun er en mutation på et enkelt gen hos byggen, der giver resistens. Men vi har gode metoder til at gøre det i dag, blandt andet bedre værktøjer til at screene efter mutationerne og en mere effektiv sekventeringsmetode,” fortæller Per L. Gregersen.
Slut med udbyttetab – og slut med sprøjtemidler mod meldug
Meldug er selvsagt ikke kun et problem for danske landmænd. Også udenlandske landmænd vil have stor interesse for en Mlo-resistent hvedesort:
”Hvis en dansk planteforædler kan udvikle en Mlo-resistent hvedesort, vil der være stort potentiale for eksport. For den enkelte landmand vil den resistente sort betyde, at det er slut med at tabe udbytte på grund af meldugangreb. Samtidig kan landmanden spare sprøjtemidler mod meldug," siger Per L. Gregersen.
DNA fra 2.000 planter
Det er en stor opgave, der ligger foran holdet omkring det 4-årige projekt. En af opgaverne består i at isolere DNA fra 2.000 muterede hvedeplanter. Heldigvis kan holdet trække på et automatisk DNA-isoleringsinstrument, som projektdeltageren Sejet Planteforædling stiller til rådighed:
”Bare for nogle år siden kunne vi ikke have sat gang i dette projekt, men vi går i gang nu, fordi metoderne til at håndtere det er der nu. Det handler blandt andet om en effektiv sekventeringsmetode til at sekventere DNA’et samt screeningsværktøjer til at finde de mutationer, som vi gerne vil have frem,” siger Per L. Gregersen.