Straw application for improved animal Welfare and reduced environmental impact

2014

Det er et lovkrav, at grise skal have halm til at rode og lege i, men i de stadigt større stalde er det kolossalt tidskrævende for landmanden at fordele halmen til de mange grise. Nu vil et nyt projekt udvikle et automatisk system, der kan give den rette mængde halm til grisene. Det vil både betyde sundere grise og sparet tid – og dermed øget indtjening. Anlægget vil desuden være med til at nedbringe kvælstofudledningen.

”Halm spiller en vigtig rolle i svineproduktion som beskæftigelses- og rodemateriale. Det skal stimulere grisenes udvikling og deres undersøgende natur. Hvis en gris ikke har noget at rode i, kan der ske det, at de begynder at genere hinanden, overfalde og bide. Det giver både fysiske skader og stresssymptomer som eksempelvis mavesår,” forklarer projektleder Erling Friis Pedersen fra virksomheden AgriFarm.

Men på en moderne bedrift med flere tusinde slagtesvin er det tidskrævende for landmanden at køre trillebøren ud med halm til alle stierne:

”Moderne stalde bliver større og større, og når der så kommer lovkrav om en vis mængde halm til grisene, bliver det meget tidskrævene for landmanden. Derfor vil vi udvikle en ny teknologi, som er helt nødvendig, hvis dyrevelfærd og effektiv indtjening skal gå hånd i hånd,” siger Erling Friis Pedersen.

Halm gennem fodersystemet

Løsningen er et anlæg, der automatisk fordeler den rette mængde halm til grisene direkte i stierne:

”Vi håber på, at vi kan føre halmen ind via fodersystemet, men det har vi ingen garanti for. Alternativt vil vi udvikle et separat system til at fordele halmen. Det vil sige lange rør, som kan fordele det enten ved at skubbe det frem mekanisk eller ved at blæse det frem ved hjælp af luft. En udfordring bliver, at vi ikke kan føre hele strå af halm frem, fordi det vil sætte sig fast i rørene. Derfor vil projektet også undersøge, hvilken længde halmen skal have, for at den ikke sætter sig fast. Bliver halmen for kort, mister den også sin værdi som beskæftigelsesmateriale for grisen,” forklarer Erling Friis Pedersen.

Den anden del af det toårige projekt vil undersøge, hvordan gyllen skal håndteres i stalde, hvor grisene får mere halm, og gyllen af samme grund bliver blandet op med halm:

”I Grønhøj hos Videncenter for Svineproduktion, vil  vi teste, om et traditionelt system til opsamling af gyllen kan håndtere den ekstra halm, uden at der opstår propper. Kan det ikke det, vil vi udvikle et nyt gyllesystem, som vi vil teste på Aarhus Universitets emissionslaboratorium i Foulum”, siger Erling Friis Pedersen.

Glade grise og andre gevinster

Bedre trivsel blandt de danske slagtesvin er en naturlig konsekvens af et system, der løbende og automatisk kan fordele halm til grisene. Det vil også betyde et bedre udbytte til landmanden, fordi grise uden mavesår og stress ganske enkelt vokser bedre. Samtidig vil systemet spare landmanden for tid til at give grisene halm manuelt. Beregninger viser, at den sparede tid svarer til ca. 165 mio. kr. for dansk svineproduktion.

Endelig rummer projektet betydelige miljøgevinster, fordi det øgede halmindhold i gyllen begrænser både emissioner af ammoniak, drivhusgasser og lugt fra gyllen.

Fakta

Projekttitel

Straw application for improved animal Welfare and reduced environmental impact (straWell)

Projektdeltagere

AgriFarm, Aarhus Universitet (ENG og ANIS), Videncenter for Svineproduktion, BoPil, SundsPerstrup Betonvarefabrik

Projektperiode

Januar 2014 til december 2015

Bevilget beløb

6.370.460 kroner