Stadigt flere moderne dambrug går over til at recirkulere vandet, hvilket er en gevinst for miljøet, fordi systemet er lukket. Men samtidig stiger risikoen for, at affaldsstoffer og mikroorganismer koncentreres i det genbrugte vand, og i værste fald fører til sygdomsudbrud. En ny kviktest af vandkvaliteten skal hjælpe dambrugeren med at opdage forringet vandkvalitet i tide – og dermed reducere dødeligheden og øge dambrugerens fortjeneste.
Hvis en dambruger i dag vil finde ud af, hvordan den mikrobiologisk vandkvaliteten er i anlægget, skal han eller hun sende en prøve til et laboratorium, hvorefter der går flere dage, før der kommer svar. Det skal en ny målemetode, der udvikles i det toårige projekt ”Biostabilt vand”, lave om på:
”Markedet for fiskeopdræt vokser hastigt i disse år, og både herhjemme og i udlandet planlægges der blandt andet store landbaserede saltvandsanlæg til opdræt af laks. Disse anlæg gør brug af recirkulation (genanvendelse) af vandet og er afhængige af udstyr, der løbende kan rense vandet. Men der er ikke stor erfaring med driften af den type anlæg, og der er risiko for, at der kan opstå situationer, hvor der ophobes stoffer og mikroorganismer i anlæggene, som kan være svære at styre"." Og når først der sker en alge- eller bakterieopblomstring, nytter det ikke, at der går en uge, før man får svar. Derfor er der behov for en kviktest af vandkvaliteten,” forklarer Lars-Flemming Pedersen, der er projektleder og forsker ved DTU Aqua og fortsætter:
”Vi vil afprøve og videreudvikle en ny metode til at måle mikrobiologisk aktivitet i vand i forskellige anlæg. Metoden består af en måling af en vandprøves enzymaktivitet, så man derigennem kan få et tidligt fingerpeg om vandets sundhedstilstand. Testen vil indgå som en del af den fremtidige daglige driftspraksis på større recirkulerede anlæg – ferskvand som saltvand,” siger Lars-Flemming Pedersen.
Forebyggelse af fiskedød
Et af akvakulturerhvervets store udfordringer er at minimere produktionstabet. Nye tal viser, at unge laks’ dødelighed i recirkulerede anlæg ligger på omkring 15 procent af den samlede produktion:
”Vi ved, at der er tilsvarende tabstal fra ferskvands-modeldambrug, og vand af svingende kvalitet kan være en medvirkende årsag. Derfor er det vigtigt at identificere de driftsparametre, der sikrer en god, stabil vandkvalitet. Vandkvalitet er en sammensat størrelse, hvor mål for og kendskab til den mikrobiologiske vandkvalitet i dag er yderst beskedent,” siger Lars-Flemming Pedersen.
Fra laboratorie til virkelighed
For at udvikle og afprøve målemetoden vil holdet først foretage forsøg hos DTU Aqua under kontrollerede forhold. Her skal forskerne blandt andet teste, hvilken effekt mekanisk rensning og det organiske materiale (foder, fiskefækalier etc.) har på den mikrobiologiske vandkvalitet.
Herefter skal metoden så ud og testes på kommercielle anlæg i Danmark. Blandt andet skal personalet uddannes til at udføre målingerne, og driften skal overvåges over en længere periode:
”Hvis vi kan dokumentere, at målemetoden virker, vil det åbne et nyt marked for selve målemetoden, fordi vi ved, at mange recirkulationsanlæg vil stå med de her udfordringer i fremtiden. For det enkelte dambrug vil det betyde reduceret dødelig i bestandene, og for dambrugeren en øget fortjeneste som følge af et mindre produktionstab,” siger Lars-Flemming Pedersen.