Diagnostiske tests danner rammen om Danmarks høje veterinære standard. Kvægbruget får samlet analyseret mere end 100.000 analyser fra 10.500 besætninger om året, og der bruges i dag 50-75 mio. kr. på rutinemæssige tests.
De danske overvågningsprogrammer betyder dog store omkostninger for bl.a. landmænd, og de er samtidig oprettet i en tid, hvor besætningerne var betydeligt mindre end i dag. Et nyt projekt, SMARTPOOL, vil derfor gennemgå programmerne for at undersøge, om de kan optimeres, så man f.eks. kan mindske landmandens udgifter og/eller samtidig udvide programmerne til også at omfatte overvågning af nye sygdomme:
”Det er fint at tage en prøve af mælketanken, når man har en besætning på 20-30 køer, men i dag repræsenterer mælkeprøver besætninger på op til 500 køer, så kan vi være sikre på stadig at finde spor af sygdomme, når så stort et antal enkeltprøver er ”poolet” sammen"? "Eller er mælkeprøven samlet set blevet for tynd"? "Det vil vi gerne undersøge. Omvendt overvåger man andre sygdomme ved blodprøver, hvor typisk 20-30 prøver repræsenterer hele besætningen og analyseres enkeltvis. Hvis man kunne ”poole” dem og stadig opnå samme gode resultat, ville man opnå en besparelse,” siger Mogens Madsen, direktør i Dianova A/S, hvor projektet er forankret.
Matricetests og ny software
Projektet består af fem etaper. Kernen er udvikling af en matricetest, der forventes at gøre logistikken ved prøvehåndtering billigere, så man kan foretage grundigere undersøgelser af store besætninger og øge prøvefrekvensen, så nye tilfælde hurtigere kan blive opdaget. Samtidig udvikles en software til fleksibel styring af den automatiske pooling af prøver, der vil gøre det lettere at foretage diagnostisk udredning af en stor besætning for en lang række sygdomme:
”Vi forventer, at projektet vil udvikle metoder, der kan nedbringe enhedsprisen pr. individtest med 30-50 pct. og samtidig accelerere de nuværende sygdomsbekæmpelsesprogrammer og åbne muligheder for nye. Det vil helt overordnet betyde færre syge dyr, hvilket også har en række miljømæssige og sundhedsfremmende effekter, bl.a. øget folkesundhed som følge af en reduktion i antibiotikaforbruget, bedre dyrevelfærd, bedre arbejdsmiljø i besætningerne og en mere effektiv produktion med en lavere miljøbelastning fra f.eks. methan og N-omsætningen,” siger Mogens Madsen.