Slagteriarbejderne stopper arbejdet og forlader deres plads, og hele produktionslinjen lukkes ned. Det er blevet tid til rengøring på traditionel facon med rengøringsmidler samt rigelige mængder varmt vand. Bagefter skal produktionslokalerne køles ned, inden arbejdet kan genoptages. Sådan foregår den typiske rengøring på slagterier eller kødforædlingsvirksomheder:
”Man har gjort rent på den samme måde i mange år. Vi tænkte": "Hvorfor ikke gøre det på en anden måde"? Jeg tror tit, at når man gør nogen ting, så bygger man på og på uden at reflektere over, om der er noget, som kan droppes. Dermed overser man ikke mindst de teknologiske fremskridt, der pludselig opstår,” forklarer Anette Granly Koch, der er faglig leder på Teknologisk Institut i Roskilde og projektleder på projektet RENPÅNY, og fortsætter:
”Med den teknologi, som vi har i dag, behøver man måske slet ikke at lukke produktionen ned for dagligt at gøre rent. Derfor vil vi kortlægge forskellige virksomheder og inddele dem i forskellige zoner, alt efter hvilke risici der er til stede. Vi er nødt til at komme ud og måle på, hvad det er for en temperatur, der er. Hvad der ophobes af produktrester, og hvad risikoen er for, at bakterier opformerer sig. Herefter skal vi ud i vores pilot plant, hvor vi kan genskabe betingelser på kødvirksomheder – og blandt andet introducere bakterier og overvåge deres opformering.”
Kvalitet og fødevaresikkerhed skal være i top
Projektet gennemføres i tæt samarbejde med en række af Danmarks allerstørste aktører på fødevareområdet samt de virksomheder, der i dag står for en stor del af rengøringen:
”Det er afgørende, at virksomhederne er med hele vejen, så de nye tilgange, som vi foreslår, ikke kommer til at gå ud over hverken kvalitet eller fødevaresikkerhed. Virksomhederne er jo helt afhængige af deres kunders tillid, så vi skal kunne dokumentere, at hygiejnen ikke lider overlast med de nye metoder,” siger Anette Granly Koch, der ser stort potentiale for en ny tilgang til rengøring:
”Jeg forventer, at vi får reduceret frekvensen af tung traditionel rengøring og dermed kan spare kemikalier, vand og ikke mindst energi til at varme vandet op med. For ikke at tale om den energi, der bruges på at køle lokalerne ned igen. Endelig vil der være gevinster som følge af en større oppe-tid, fordi man ikke så ofte behøver at lukke produktionen helt ned. En metode til løbende renholdelse kunne eksempelvis være, hvor man skraber eller damper restprodukter væk,” siger Anette Granly Koch.
Overvågning med sensorer
KU Science deltager også i projektet for at udvikle et system til overvågning af produktionen:
”Systemet skal kunne overvåge de risici, vi identificerer i analysen, og vil være baseret på sensorer der skal etableres på udvalgte steder i produktionen. F.eks. skal det overvåge, om der udvikles et stort lag produktrester eller en for høj temperatur i for lang tid. Det vil så skulle give besked om, at der skal gøres rent. Vi arbejder også på, at systemet kan blive klogere over tid, så det kan måle på flere parametre,” siger Anette Granly Koch.