Intelligente VIRKemidler til reduktion af kvælstofudvaskningen (VIRKN)

Brugen af kvælstof i dansk landbrug er underlagt strenge restriktioner, der har medvirket til en halvering af kvælstofudvaskningen i løbet af de seneste 25 år. For landmændene betyder det dog både udbyttetab og forringet proteinindhold i afgrøderne, og derfor har Natur- og Landbrugskommissionen for nylig foreslået en differentieret kvælstofregulering. Fremtidens virkemidler skal være målrettede, fleksible og kunne anvendes i bytte for en højere kvælstofkvote. Projektet VIRKN vil nu kigge bytteforholdene efter i sømmene.

Behovet for intelligente kvælstofvirkemidler til reduktion af udvaskningen har eksisteret længe men problematikken er blevet aktualiseret på grund af den ny målrettede regulering, der skal imødekomme EUs målsætninger om kvalitet af vandmiljø og grundvand:

”Der vil blive endnu større fokus på kvælstofvirkemidler end tidligere, fordi de fremover vil kunne omsættes til en øget kvælstofkvote. Af hensyn til miljøet vil barren for, hvor meget kvælstof man som udgangspunkt må anvende i landbruget, fortsat være sat meget lavt, men hvis virkemidlerne beviseligt kan reducere udvaskningen på landmandens arealer, kan han skrue tilsvarende op for kvælstofanvendelsen. Det kan give landbruget de velkendte produktionsmæssige fordele, samtidig med at miljøet skånes”, siger seniorforsker Ingrid K. Thomsen fra Aarhus Universitet.

Utilstrækkelige data

I samarbejde med Videncentret for Landbrug fører hun an i et projekt, der over en fireårig periode forventes at skulle bestemme den udvaskningsmæssige effekt af stigende kvælstoftilførsel kombineret med traditionelle og nye virkemidler som efterafgrøder og tidlig såning af vinterhvede:

”Vi har brug for at kende bytteforholdet mellem virkemidlerne og den mængde kvælstof, de eventuelt kan udløse. I den eksisterende regulering er det allerede nu muligt at forhøje bedriftens kvælstofkvote ved at øge arealet med efterafgrøder, men omregningsfaktoren hviler på utilstrækkelige data. Vi trænger simpelt hen til nogle flere tal, og det er positivt, at GUDP har anerkendt, at projektet økonomisk set har meget stor betydning”.

Vigtig forståelse

Gennem projektet vil man blandt andet lave en direkte sammenligning af udvaskningen fra vinterhvede og efterafgrøder under seks forskellige kvælstofniveauer. Det giver et udtryk for udvaskningen dels afhængig af kvælstoftilførslen dels af hvilke afgrøder, der vokser på marken:

”Den forståelse er særdeles vigtig. Det kan sagtens ske, at vi finder ud af, at vores hidtidige omregningsfaktorer er korrekte, men uanset hvad, skal vi meget gerne have verificeret de tal, vi bruger i forvejen - eller korrigere dem hvis vi opdager noget nyt”, siger Ingrid K. Thomsen

Intelligent og bæredygtigt

Projektets dataindsamling kan indgå direkte i de virkemiddelkataloger, som i sidste ende skal ligge til grund for et fornuftigt bytteforhold, når den målrettede regulering bliver implementeret:

”I stedet for at gøre mellem- og efterafgrøderne obligatoriske vil den nye regulering give plads til mere fleksibilitet, fordi til- eller fravalget af virkemidler vil blive frivilligt og op til den enkelte landmand. Der skal ikke udledes mere kvælstof, tværtimod, men den målrettede regulering skal blandt andet tage hensyn til de enkelte lokaliteter. Derfor tester vi også udvaskningen under forskellige jordbunds- og klimaforhold. Det giver os den forståelse af kvælstofvirkemidlernes effekt, der gør det muligt at bruge dem på en intelligent og bæredygtig måde i fremtiden”, siger Ingrid K. Thomsen.