.jpg?crop=0,220,4203,2362&width=768)
70 tons antibiotika og 500 tons zink. Så meget gav danske landmænd i 2012 til grisene. Og det tal skal ned. Det mener både landmænd, Folketinget og EU. Derfor er DTU, Chr. Hansen og Kartoffelmelcentralen (KMC) gået sammen i et nyt projekt om at finde et tilskud til foderstoffet, der kan forebygge diare hos smågrisene:
”Diare ved fravænning hos smågrise er meget udbredt og er skyld i en stor del af antibiotikaforbruget i danske svinestalde. Derfor er vi nu gået sammen med Chr.Hansen og KMC om at udvikle et fodertilskud, der kan give grisene bedre tarmflora og dermed nedsætte behovet for både antibiotika og zinkvæsentligt. For det er klart, at hvis vi kan forebygge, så giver det både bedre dyrevelfærd og økonomi. Samtidig med at nedbringelse af antibiotikaforbruget er et selvstændigt indsatsområde,” fortæller projektets tovholder Mette Boye, der er professor på Veterinærinstituttet på DTU.
Mange potentielle enzymer
Tilskuddet skal fungere, ligesom kostfibre virker på mennesker – nemlig ved at give plads til udvikling af en sund tarmflora. Projektet arbejder med at bruge kartoffelpulp med tilsatte enzymer til at hjælpe grisene til en bedre tarmflora, men den store udfordring bliver at finde det eller de enzymer, der giver den rigtige virkning. Og netop at finde det rigtige enzym bliver et stort arbejde.
I EU tales der nu om et fremtidigt forbud mod at bruge zink til husdyr, ligesom det er meget tænkeligt, at USA vedtager et forbud mod brug af antibiotiske vækstfremmere:
”Vi starter med mere end 150 forskellige enzymer, der alle potentielt kunne være effektive. Det skal vi i løbet af de næste par år have barberet ned til nogle få, som vi kan lave test med. Vi regner med, at dette treårige projekt vil kunne præsentere alle data for et tilskud, mens der nok går mindst fem år, inden vi kan sende et produkt på markedet,” siger Mette Boye.
Stort internationalt marked
”En del af den zink, der bliver brugt i husdyrproduktionen, ender i gyllen og dermed på markerne. Den mængde forsøger EU at nedbringe, så derfor er der flere, der taler om et decideret forbud mod at bruge zink i produktionen indenfor en overskuelig årrække,” vurderer Mette Boye.
Der er derfor et stort potentiale for eksport til resten af EU, men også resten af verden bør være interessant. For det kommende tilskud vil være et velkomment supplement til den nuværende styrkeposition på markedet for enzymer og probiotika:
”Hvis vi kan erstatte zinktilskud og antibiotika med probiotiske bakterier, der er konkurrencedygtige i både pris og effekt, så kommer vi til at stå rigtig stærkt på et internationalt marked, der har udsigt til kraftig vækst. For med udsigten til indskrænkninger i brugen af zink og antibiotika i EU og USA bliver der behov for alternativer som det, vi er ved at udvikle. For slet ikke at tale om perspektiverne i Kina, hvor der er lige så mange grise som i resten af verden til sammen,” slutter Mette Boye.