.jpg?crop=0,456,4593,2582&width=768)
Når myndighederne i dag regulerer tilladelserne til sprøjtning og gødskning, og når landmanden vurderer, hvor meget jord og afgrøder skal have af pesticider og gødning, så sker det på baggrund af regionale gennemsnitstal. For ingen ved præcist, hvordan jorden på den enkelte mark er.
”Når reguleringen fremover skal tage udgangspunkt i jordkvaliteten på den enkelte mark – som Natur- og Landbrugskommissionen har lagt op til – så vi kan identificere eksempelvis pesticidfølsomme områder, er vi selvfølgelig nødt til at kende kvaliteten af jorden på den enkelte mark. Og det gør vi ikke i dag. Så projektet her skal udvikle en enklere, hurtigere og stadig pålidelig metode til at vurdere jordens kvalitet. Lige nu er man nødt til at basere det hele på gennemsnitsbetragtninger, der, selvom de er gode, jo selvfølgelig ikke kan sige noget endeligt om kvaliteten af jorden på den enkelte mark,” siger projektleder René Gislum, der er lektor ved Aarhus Universitet.
Enklere test med samme pålidelighed
Der findes allerede metoder til at vurdere jordens kvalitet, men det er både dyrt og krævende at lave analyserne, der kun kan laves på særlige laboratorier. Derfor skal projektet udvikle en ny spektrometrisk test, der sender lys gennem en prøve – og ved at se på lysets brydning skal en maskine automatisk beregne jordens sammensætning og dermed give svar på jordens kvalitet. Aarhus Universitet har en stor samling af jordprøver, der skal bruges som reference for udviklingen af de algoritmer, som testen skal foregå efter.
Herefter kan FOSS indarbejde algoritmerne i de eksisterende produkter og dermed gøre kvalitetsanalysen af jord lettere. Aarhus Universitet, FOSS og Patriotisk Selskab, der står bag det toårige projekt, håber, at samarbejdet åbner for hurtigere og billigere svar:
”Vi vil udvikle en spektroskopisk test, der skal være lige så pålidelig som de tests, der findes i dag. Fordelen ved at bruge spektroskopi er kort fortalt, at det vil kunne give et hurtigere og billigere svar, samtidig med at vi slipper for at bruge kemikalier,” fortæller René Gislum.
Også godt nyt for landmændene
Den nye og mere konkrete viden om jorden på den enkelte mark gavner også landmændene, der vil få nye muligheder for at tilpasse afgrøder, gødskning og pesticidforbrug:
”Vi ved, at vi fjerner kulstof fra markerne, og derfor falder jordkvaliteten. Det er ikke kun et dansk problem, men et problem i hele EU"." Med denne nye viden vil landmændene eksempelvis langt mere målrettet kunne planlægge deres sædskifte og så en afgrøde, der binder kulstof, på det rigtige tidspunkt,” fortæller René Gislum.