Hvis ikke markerne skal gro til i ukrudt, er landmænd nødt til at bruge sprøjtemidler. Men det er umuligt for den enkelte landmand at kende og genkende alle ukrudtsarter, og heller ikke konsulenter er altid i stand til at identificere ukrudtet korrekt. Oveni er tiden der ikke til at besøge de mange marker. Derfor ender landmanden som oftest med at sprøjte den samme mængde på tværs af marker, selvom ukrudtet kunne kommes til livs med mindre doser. Det vil systemet RoboWeedSupport forsøge at ændre:
”Vi har allerede al den nødvendige viden om de forskellige ukrudtstyper og de anbefalede sprøjtemidler samlet i online-databasen, Planteværn Online (PVO), men den viden er i dag ikke praktisk anvendelig for landmanden. Vores løsning er enkel: Landmanden tager et billede i sine marker for hver 100 meter. Billederne bliver sendt til et af syv ekspertcentre rundt omkring i landet, som artsbestemmer ukrudtet og konsulterer databasen, Planteværn Online, der kommer med en anbefaling på den optimale sprøjtedosis. Alternativt kan landmanden bede en planteavlskonsulent om at finde en egnet herbicidbehandling. Den digitale infrastruktur klarer vores projektpartner I•GIS. Landmanden får så svar tilbage indenfor 24 timer med en klar sprøjteanbefaling,” fortæller Rasmus Nyholm Jørgensen, der er projektleder og seniorforsker ved Aarhus Universitet.
Og systemet skal på sigt, med hjælp fra Syddansk Universitet, blive klogere og klogere:
”Vi har ikke i dag en algoritme, der kan skelne de 105 forskellige arter, som nu er bygget ind i PVO, men tanken er, at vi på sigt skal have et system, der kan komme med forslag direkte til landmanden, hvis vedkommende ikke vil vente 24 timer på, at ekspertcentret har valideret billederne,” siger Rasmus Nyholm Jørgensen.
Potentiale i Europa
Hvis projektet kan dokumentere, at systemet virker, er der stort potentiale i Europa. For eksempel i vores naboland, Norge:
”I Norge benyttes en norsk tilpasset udgave af PVO, og der er forbruget af ukrudtsmidler ligeledes blevet reduceret med ca. 40 %, når PVO er blevet brugt. Men også norske landmand er ikke glade for at gå i marken for at artsbestemme og tælle små ukrudtsplanter. Tilsvarende resultater er opnået med polske, tyske og spanske udgaver af PVO. Et nyt EU-direktiv stiller krav om, at 8 generelle principper om ’integreret plantebeskyttelse’ (IPM) skal følges. Disse principper indebærer, at al anvendelse af pesticider skal ske efter vurdering af behov og i doser, som er nødvendige til opgaven og der skel tages hensyn til forebyggelse af herbicidresistens. For at imødekomme alle disse hensyn er bestemmelse af ukrudtsarter essentielt. Det understøtter RoboWeedSupport og giver samtidig landmanden en gevinst i form af færre udgifter til sprøjtemidler," formidlingen og udbredelsen vil projektpartneren Videncenter for Landbrug tage sig af, forklarer Rasmus Nyholm Jørgensen og tilføjer:
”Vores system kan også hjælpe med at forebygge resistens hos ukrudt overfor bestemte typer sprøjtemidler. PVO kan nu anvise behandlinger mod biotyper af ukrudt, som er resistent mod forskellige aktivstoffer i herbicider, og der arbejdes for tiden på a udvikle et koncept, som skal bidrage til at forebygge udvikling af ny herbicidresistens. Her kan PVO foreslå alternativer til sprøjtningen, inden længe også ikke-kemiske (mekaniske) behandlinger.”
Droner testes i projektet
Det er også muligt, at landmanden i fremtiden kan artsbestemme ukrudtet i markerne ved at bruge en drone. I hvert fald tester projektet også brug af droner til at fotografere markerne. På udvalgte marker skal droner fra firmaet Spectrofly ApS overflyve i 3 til 4 meters højde og tage billeder af markerne:
”Når teknologien bliver bedre, kan det være, at landmanden selv har droner til at flyve ud over markerne,” siger Rasmus Nyholm Jørgensen.