Ammoniakemission er et tilbagevendende tema i debatten om minkproduktionen – både på politisk og administrativt niveau. Indtil videre har minkavlerne dog ikke kunnet gøre så meget ved problemet, da minkfarmene er naturligt udluftede. Der kan ikke installeres et luftfilter, som for eksempel er en mulighed på svinebesætninger.
Jørgen Hyldgård Staldservice og Toxvig Rustfri Holstebro Kleinsmedie mener dog sammen med Sophiendal Mink at have fundet en løsning, der både gavner miljøet og medarbejderne. Den løsning skal i et nyt toårigt projekt udvikles og testes i stor skala:
”Minkene gøder, hvor de kan lugte, at der er blevet gødet før. Derfor er der i dag kun opsamling under en ca. tredjedel af buret. En del halm, pels og til tider også gødning ryger dog ned under burene, hvor det ikke bliver samlet op i renden, men skal fejes ud manuelt. Ud over at minkenes gødning bliver hård som beton, når den bliver tør, indeholder gødningen også fiskeben fra foderet, og det gør gødningen besværlig at håndtere,” fortæller projektleder Lars Pedersen fra Jørgen Hyldgård Staldservice.
Løsningen er forsuring og et større kar
Parterne bag projektet vil derfor teste en løsning på problemet, der ikke har været brugt til mink før, men er kendt fra kvæg og svineswektoren. Idéen er at lade minkene gøde i forsuret gylle. Det vil dels hindre, at gødningen bliver hård og sværere at håndtere. Dels vil det omdanne ammoniakken til ammonium, der er vandopløselig og derved bliver i gyllen. Dette skal så kombineres med et kar, der går hele vejen under buret, så også halm og pels bliver opsamlet. På den måde bliver det heller ikke længere nødvendigt for medarbejderne at muge ud under burene:
”Vi pumper forsuret minkgylle ind i karrene under minkene. Halm, pels og ny gødning følger så med ud, når vi tømmer karren. Derefter forsurer vi gyllen og separerer den, en del af den tynde fraktion pumpes så igen tilbage under burene. Samtidig med at vi binder ammoniakken og gavner arbejdsmiljøet, kan vi faktisk også levere et bedre produkt til biogasanlæggene ”siger Lars Pedersen.
Det skal kunne betale sig
Selvom det forventes, at der indenfor en overskuelig fremtid kommer de samme krav til ammoniakemissionen fra mink som i øjeblikket gælder køer og grise, og selvom biogasanlæggene i stigende grad begynder at betale ekstra for gylle med højt tørstofindhold, så skal investeringen kunne betale sig for landmanden - også på kort sig, mener Lars Pedersen:
”Fordi der er så mange fiskeben i gyllen, kan en enkelt bedrift bruge op til 70.000 kr. om året blot på at røre i gyllen. En meget stor del af det beløb vil man kunne spare ved at bruge det nye system. Men den største ændring er, at det ikke længere er nødvendigt at muge ud med håndkraft, og afhængig af bedriftens nuværende metoder kan det være en stor besparelse.”