Et netop afsluttet forsøg ved Aarhus Universitet viser, at med en optimal sprøjtning af frugten i perioden inden frugtsætning er det muligt at undgå at sprøjte i den periode, hvor frugterne udvikles, uden at det fører til store tab, og uden at der kommer pesticidrester på frugten:
”Det afsluttede projektet blev gennemført i en forsøgsplantage og viste lovende resultater. I det nye projekt ”DAFRUS” – dansk frugt uden sprøjterester – vil vi gå skridtet videre og realitetsteste den såkaldte nulrest-strategi i tre erhvervsplantager. Her vil strategien blive testet i flere sæsoner og med forskelligt mikroklima, smittetryk og sorter, så vi får et bedre grundlag for at bedømme, i hvor stort omfang og med hvilke omkostninger nulreststrategien kan implementeres i erhvervet,” fortæller Marianne Bertelsen, seniorforsker ved Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet og tilføjer:
”Vi tror ikke, at vi kan lave hele danske produktion om. Men et kvalificeret bud er, at vi med nulreststrategien kan reducere forbruget af pesticider med 20-30 %. Det er dog kun et estimat, som projektet skal være med til at underbygge.”
Nye metoder og teknikker gør projektet muligt
Med nulreststrategien nøjes man med at sprøjte om foråret, hvor der er flest angreb af skurvsvampen. Til gengæld undlader man at sprøjte fra omkring afblomstring og helt frem til høst. Nulreststrategien vil dermed kræve en radikal omlægning af den nuværende sprøjtestrategi, hvor der typisk sprøjtes 7-10 gange i den periode, hvor frugten udvikles:
”Strategien ville ikke have været mulig for at indføre for bare 5-6 år siden, men nye teknikker og metoder gør, at vi nu tør binde an med projektet. Det er fx værktøjer til at varsle mod svampesygdomme, så bekæmpelse af svampesporer i den primære infektionsperiode fra knopbrydning til blomstring kan optimeres, og duftstoffer til at forvirre insekter, så insektskader undgås under frugtudvikling. Derudover har kaliumbicarbonat, som bruges i fødevareindustrien til hævning af brød og til at lave brus i danskvand vist sig overraskende effektivt imod skurv og vil derfor kunne bruges i høj-risiko-perioder under frugtudviklingen,” forklarer Marianne Bertelsen.
Første skridt mod ny varslingsmodel
Skurv er dog ikke det eneste, der truer produktionen af æbler:
”Sidst i sæsonen sprøjter man normalt også 1-3 gange mod råd – og det kan vi heller ikke gøre med nulreststrategien. Råd er kompleks, bl.a. fordi der kan være 4-5 sygdomme i spil, og det er derfor svært at varsle for. De er så at sige den sorte boks. Den forskningstunge del af vores projekt bliver derfor at finde parametre, der på sigt kan bruges til at udvikle varslingsmodel imod de mest udbredte rådsvampe,” fortæller Marianne Bertelsen.
Derudover vil projektet, som gennemføres i samarbejde mellem Aarhus Universitet, GartneriRådgivningen og tre frugtplantager, også se på alternative forebyggelses-/bekæmpelsesmetoder, der kan bruges til at reducere råd og dermed spildet af frugter på lager.