Gulerodsfarve kan erstatte syntetiske gule farver i mad

2013

Forskere og industri har sammen udviklet nye typer gulerødder med ekstra højt indhold af beta-karotener, der kan bruges som et alternativ til syntetiske gule farver i mad. GUDP har støttet udviklingsarbejdet.

Guleroden er mere end en frisk snack og en god grønsag. Beta-karotenerne fra gulerødder kan også bruges som et alternativ til de syntetiske gule farver, som bliver brugt i madvarer.

Forudsætningen for at beta-karoten kan blive et rentabelt alternativt til de syntetiske farver er dog, at det bliver udviklet gulerødder med et ekstra højt indhold af det naturlige farvestof, og det GUDP-støttede projekt PlantePigment er nu nået et stort skridt på vejen.

Projektet involverer virksomheden Chr. Hansen, der fremstiller naturlige fødevareingredienser, Kartoffelfonden og forskere ved Københavns Universitet og Sveriges Lantbruksuniversitet. De har gennem fem år samarbejdet om målrettet forædling af gulerodslinjer med et ekstra højt indhold af beta-karoten, som kan gøre de naturlige farver til et rentabelt alternativ.

Op til fem gange mere beta-karoten

”Vi har opnået meget lovende resultater i forædlingsarbejdet og udviklet gulerodslinjer med et pigmentindhold, som er op til 4-5 gange højere end i almindelige industrisorter. Hvis de linjer kan videreudvikles til egentlige sorter, vil vi kunne reducere dyrkningsarealet og dermed omkostningerne, og det vil gøre de naturlige farvestoffer til langt mere konkurrencedygtige i forhold til de kunstige. Vi ser et stort potentiale i det," fortæller Bjarne Jørnsgaard, der er projektleder og desuden Crop Business Manager hos Chr. Hansen Natural Colors.

Skadelige syntetiske farver

Fødevareindustrien anvender farvestoffer for at få mad- og drikkevarer til at se mere indbydende ud. Omkring halvdelen af farvestofferne i fødevareindustrien på globalt plan er syntetiske, og mange af de syntetiske stoffer er mistænkt for at have sundhedsskadelige effekter og for eksempel skade børns aktivitet og koncentrationsevne.

Betakaroten har ikke de samme negative effekter, men er tværtimod en vigtig antioxidant, som kroppen omdanner til A-vitamin.

Frø fra genbanker

I arbejdet med at udvikle de nye gulerodslinjer har projektet PlantePigment arbejdet med frø fra både gamle og moderne orange gulerodssorter. Frøene blev hentet i den nordiske genbank NordGen og andre genbanker, fra frøfirmaer og fra Chr. Hansens globale netværk. Projektet har desuden haft samarbejde med flere partnere i USA.

De indsamlede frø er blevet dyrket gennem fem år i både i Danmark og på Madeira for at udnytte både somre og vintre til en effektiv sortsudvikling. Undervejs i processen er planter med højest produktion af beta-karoten løbende blevet udvalgt, og på den måde er det lykkedes at øge indholdet af det naturlige farvestof betydeligt på relativt kort tid.

Ny målemetode

Når det er lykkedes at nå så langt på så kort tid, skyldes det bl.a. at forskere fra Københavns Universitets Institut for Fødevarevidenskab under ledelse af professor Søren K. Rasmussen har udviklet en meget effektiv metode til måling af beta-karoten i gulerødder ved hjælp af såkaldt Raman-spektroskopi.

Metoden har gjort det muligt at teste pigmentindholdet i et stort antal gulerødder i hver generation, og det har gode resultater:

”Faktisk er metoden så effektiv, at indholdet i en gulerod kan måles på omkring et minut, hvor en traditionel analyse i laboratoriet samlet set tager 20-30 minutter,” siger lektor Åsmun Rinnan, som har været ansvarlig for udviklingsarbejdet.

Ud over orange gulerødder har projektet også undersøgt andre afgrøder med et højt indhold af naturlige farvestoffer: Violette gulerødder, violette kartofler og en række forskellige bær, men gulerødderne har vist sig mest lovende.

Projektet PlantePigment er gennemført med en støtte på godt ti millioner kroner fra Miljø- og Fødevareministeriets grønne udviklings- og demonstrationsprogram, GUDP.

Fakta

Projekttitel

PlantePigment. Udvikling af planter til produktion af naturlig farve til fødevarer 

Projektdeltagere

Chr. Hansen, Sveriges Lantbruksuniversitet i Alnarp (SLU), Københavns Universitet, Landbrugets Kartoffelfond

Projektperiode

Oktober 2013 til september 2017 (forlænget til 2019) 

Bevilget beløb

10.236.873 kroner