Den globale efterspørgsel efter animalsk protein er stærkt stigende. Det medfører, at priserne for animalsk protein, fx fiskemel, mælkepulver og andre kvalitetsproteiner, også er i kraftig stigning. Det skaber interesse og efterspørgsel efter alternative proteinkilder. Et nyt projekt – NyProFOOD – skal udvikle mere miljøvenlige planteproteiner som alternativ til brugen af animalske proteiner til forarbejdning af fødevarer til gavn for både miljø, forbrugere og dyrevelfærd.
Teknologisk Institut skal frem til 2016 i samarbejde med en række fødevare- og teknologivirksomheder udvikle nye planteproteiner til fødevarer. På baggrund af en lang række analyser vil de nye planteproteiner efterfølgende blive afprøvet i forarbejdning og produktion i fx glutenfri brød og proteinrigholdige produkter:
”Nye miljøvenlige, ressourceeffektive og bæredygtige oprensningsteknikker skal gøre det muligt at udvikle en bred vifte af vegetabilske proteiner – en værktøjskasse, som man kan plukke fra, hvis man gerne vil udvikle fx produkter uden gluten eller proteinrigholdige produkter til underernærede patienter i sundhedssektoren. Planteproteinerne bliver skånsomt udvundet af danskdyrkede afgrøder, fx bælgplanter og raps,” siger Eleonora Miquel Becker, faglig leder på Teknologisk Institut.
Det er projektets mål at udvikle alternativer til animalske proteiner som fx valleprotein samt proteiner, der kan erstatte soja, da det både vil gavne miljøet og forarbejdningen af fremtidens fødevareproduktion.
Planteproteiner gavner miljøet og sundhedssektoren
På globalt plan er der stigende pres på ressourcer og ikke mindst arealer til dyrkning af verdens fødevareproduktion som fx soja, der også optager store dyrkningsarealer. Produktionen af planteproteiner er langt mere klima- og miljøvenlig end animalske proteiner, men sammenlignet med animalsk protein skal planteproteinerne være rimelige mht. pris, ernæring og sundhed:
”Men det er ikke kun miljøet, som kan høste en gevinst ved vores nye projekt – NyProFOOD. Fødevareproducenter kan bruge værktøjskassen i udviklingen af nye produkter, så de får mulighed for at optimere ernæringsrigtige måltider til fx sportsudøvere og ikke mindst i sundhedssektoren,” siger Eleonora Miquel Becker.
Det kommer særligt patienter med ringe appetit til gode, fordi det bliver muligt at sammensætte et lille ernæringsrigt måltid:
”Vi har dog et stort stykke arbejde foran os, før vi kan stå med en færdigudviklet værktøjskasse af planteproteiner. Vi ved eksempelvis ikke, hvad det betyder for smagen at bruge proteiner fra bælgplanter. Det skal de mange analyser og test være med til at afdække – og måske kan det i sidste ende resultere i helt nye unikke proteiner og produkter på markedet,” afslutter Eleonora Miquel Becker.