Partnerne bag det nye projekt – Københavns Universitet, DanHatchA/S og Chr. Hansen A/S – skal udvikle et nyt probiotikakoncept, der forventes at nedsætte smittepresset i slagtekyllingeproduktionen. Der mangler nye tiltag for at undgå sygdomsfremkaldende bakterier hos slagtekyllinger og nedsætte risikoen for overførsel af antibiotikaresistente bakterier herunder ESBL til mennesker.
Med det nye projekt er det planen at udvikle en metode til at pode kyllingerne i forbindelse med klækning. På den måde forventer man at undgå, at sygdomsfremkaldende og antibiotikaresistente bakterier (ESBL) koloniserer dyrene først Hvis det lykkes, vil kyllingerne være mindre disponerede for at udvikle sygdom og dermed vil konceptet bidrage til, at der bliver et mindre behov for at bruge antibiotika.
Sundere og raskere slagtekyllinger
Probiotika anvendes i nogen grad i fjerkræproduktionen, men med det nye projekt vil man forsøge at integrere probiotika i større omfang og tidligere i produktionen. Hvis projektet lykkes vil dyrenes generelle sundhed forbedres:
"Selvom dødeligheden i slagtekyllingeproduktionen ligger lavt i Danmark er det vigtigt fortsat at fokusere på denne parameter, ikke mindst globalt, for at øge dyrevelfærden og producenternes afkast. Dette kan ske gennem nye forebyggende tiltag. Potentialet for smitte er stor under klækning, fordi miljøet i klækkeren er optimal for bakterievækst og fordi kyllingerne her er i tæt kontakt", forklarer projektleder, Henrik Christensen fra Københavns Universitet og tilføjer:
"Vi vil forsøge at pode – altså indgive – probiotika direkte i klækkemaskinen, så dyrene optager det direkte i mavetarmkanalen i forbindelse med klækning. Derved forhindres, at de mange sunde kyllinger smittes af de få kyllinger, der måtte være smittede. Projektet vil også undersøge, hvad den tidligere podning direkte i klækkemaskinen vil betyde for dyrenes sundhed på længere sigt," forklarer projektleder, Henrik Christensen fra Københavns Universitet.
Større afkast i produktionen
Projektet har stort eksportpotentiale, da fjerkræsektoren globalt udgør den største animale sektor og fortsat er i vækst.
”Den stigende velstand i fx Kina, Indien og Rusland har medført, at flere spiser mere kød – og kyllingekød er både billigt og sundt og ikke underlagt kulturelle restriktioner. Fjerkræproduktionen i disse områder giver vores metode et stort eksportpotentiale. Hvis vores metode integreres, så vil det kunne give større afkast i produktionen og ikke mindst øge fødevaresikkerheden globalt,” siger Henrik Christensen og afslutter:
”Ser vi på det danske marked, så ligger den årlige slagtekyllingeproduktion i Danmark på godt 100 mio. eksklusiv eksport, men også her vil der være basis for øget indtjening og større fødevaresikkerhed.”
Projektets nye metode skal testes i fuld skala under produktionslignende forhold mhp. at få patenteret princippet. Ud over slagtekyllinger forventes metoden også med fordel at kunne anvendes til konsumægsproduktion og produktionen af kalkuner og svømmefugle.