Husdyr som eksempelvis svin og fjerkræ er ikke i stand til at optage alt det foder, de spiser. Faktisk langt fra. Det betyder, at resten kommer ud i gyllen, der bliver kørt ud på marken som gødning, men som også skaber nogle miljøudfordringer. Og det betyder, at der er nogle næringsstoffer i foderet, der ikke bliver udnyttet, fordi de typisk skal nedbrydes til mindre stumper – og det kræver enzymer, som dyrene ikke har. Derfor tilsætter man ofte foderenzymer:
”Når foderenzymerne virker, har de en positiv effekt på dyrevelfærden, fordi ernæringssystemet virker bedre. Øget sundhed og færre fordøjelsesforstyrrelser betyder mindre forbrug af antibiotika. Det øger fødevaresikkerheden og kommer dermed forbrugerne til gavn. En forbedret fordøjelse har også en positiv effekt på miljøet, fordi udledningen af ufordøjede næringsstoffer i gyllen bliver reduceret, og fordi husdyrene vil udlede færre drivhusgasser,” siger Henrik Brinch-Pedersen, lektor ved Aarhus Universitet og fortsætter:
”Hvis vi øger fordøjelsen, bliver der brug for mindre foder – og dermed får landmanden også en positiv effekt på bundlinjen. Og behovet for import vil tilsvarende falde; hvis vi får en bedre udnyttelse af eget byg og hvede, har vi ikke behov for at importere den mængde foder, som vi gør i dag, fx sojaprotein.”
Ingen har i dag styr på den rette kombination af kornsorter og enzymer
Når man i dag tilsætter foderenzymer, virker det nogle gange rigtig godt, men ikke altid:
”Tilsætning af enzymer kan både give øget fordøjelse og reducere forekomsten af forstyrrelser i fordøjelsessystemet. Men det kræver den rigtige kombination af kornsorter og enzymer – og der er indtil videre ikke nogen, der har haft styr på, hvornår kombinationen virker,” fortæller Henrik Brinch-Pedersen.
Det betyder, at man risikerer at fremstille foder, hvor man får blandet noget, der rent faktisk ikke virker.
Stort økonomisk potentiale i at binde løse ender sammen
Derfor vil Aarhus Universitet – sammen med Novozymes, Sejet Planteforædling og DLG – i løbet af de næste fire år forsøge at binde de løse ender sammen:
”Vi samler nu nogen, der tidligere har arbejdet med enzymer, nogen der har arbejdet med planter, og nogen der har arbejdet med foder. Vi lægger ud med at screene en masse sorter og kombinationer for at finde ud af, hvad der virker, og hvad der ikke virker på svin og fjerkræ. Derefter vil vi forske i at udvikle nye sorter og enzymer, der altid virker” forklarer Henrik Brinch-Pedersen.
Projektet rummer et stort økonomisk potentiale, fordi det kan åbne et stort kommercielt marked for flere parter. Eksempelvis for planteforædlerne, der vil få værktøjer til at udvikle sorter, der virker i kombinationen med foderenzymer.