Formålet med det nye netværk, bestående af DMRI Teknologisk Institut, Københavns Universitet, Danish Crown, Tican, Arla Foods, Tulip Food Company, Royal Greenland, Hilton Foods Denmark, Coop og Lantmännen Danpo, er at udbrede brugen af mikrobiologiske hurtigmetoder i fødevareindustrien og lære af hinandens erfaringer:
”Det kan være svært og yderst komplekst for den enkelte fødevareproducent at være fuldt opdateret på den nyeste forskningsviden omkring mikrobiologiske hurtigmetoder, fordi der hele tiden sker rigtig meget på området. Men vi håber, at det nye netværk, hvor vi går sammen om at ’fordøje’ den nyeste viden og give hinanden faglig sparring, kan give et bedre overblik for alle parter,” siger projektleder Susanne Mansdal fra Danish Meat Research Institute Teknologisk Institut.
Mindre madspild og bedre fødevaresikkerhed
Mikrobiologiske hurtigmetoder giver et hurtigere analysesvar end de traditionelle metoder, hvilket både reducerer madspild og øger fødevaresikkerheden:
”Hverken forbrugerne eller fødevareproducenterne har interesse i tilbagekald af produkter, hvilket kan være konsekvensen af de mere langsommelige, traditionelle analysemetoder. Mikrobiologiske hurtigmetoder giver producenterne mulighed for at agere på analysesvarene og omdisponere produkterne. Det kan fx være, at nogle produkter egner sig bedst til fersk konsum, mens andre skal varmebehandles – afhængigt af den mikrobiologiske status. På den måde kan vi i fremtiden bedre undgå tilbagekald og madspild,” fortæller Susanne Mansdal og fortsætter:
”Det giver en bedre fødevaresikkerhed, og er samtidig med til at øge produktiviteten og konkurrenceevnen for danske fødevareproducenter.”
Derudover reduceres også tidsforbruget i forbindelse med analyser af produkterne, hvorved der frigives tid til andet kvalitetsarbejde.
Mikrobiologiske hurtigmetoder reducerer energiforbruget
Traditionelle metoder påviser bakterier ved at lade dem vokse frem til synlige kolonier, hvorimod de nyere og smarte mikrobiologiske hurtigmetoder påviser bakteriernes DNA. Det tager væsentligt kortere tid at få analysesvaret – og jo kortere tid et produkt skal tilbageholdes før at analysesvaret foreligger, jo kortere opbevaring på køl desto mindre energiforbrug og friskere varer:
”Vi har haft stor succes med at implementere mikrobiologiske hurtigmetoder i kødindustrien, hvorfra vi har fået en stor erfaring, som sagtens kan komme andre brancher i fødevareindustrien til gode. Der er sket en markant effektivisering af analysetiden, ved indkøring af metoden Real Time PCR til hurtig påvisning af salmonella på 12 timer i stedet for det tidligere tidsforbrug på to-tre døgn,” forklarer Susanne Mansdal og afslutter:
”Det har betydet, at behovet for kølekapacitet til opbevaring af det ferske kød er væsentligt reduceret, hvilket jo medfører et mindre energiforbrug og miljøbelastning, fordi kødet kommer hurtigere og ikke mindst friskere ud til forbrugerne eller videre i forarbejdningskæden.”