Netværk for dansk osterhåndværk

2013

I Danmark havde vi engang hundredvis af små unikke ostemejerier, der stort set forsvandt med industrialiseringen af mejeribruget. I stedet importerer vi i dag specialoste for ca. 600 mio. kr. Det vil et nyt netværk gøre noget ved. Håbet er at kopiere mikrobryggeriernes succes, så det også bliver muligt at vælge lokalt, når det gælder oste.

Et nyt netværk med parter fra 12 forskellige mejerier og virksomheder skal gøre Danmark til et rigt og mangfoldigt osteland. Det sker via samarbejde i værdikæden, tænketank og studierejser:

”Kort fortalt vil vi gerne lave en copy-paste på mikrobryggeribranchen. Her har man på 10-15 år øget antallet af mikrobryggerier fra 0 til ca. 100 mikrobryggerier. Det gjorde man i det billede, at Danmark engang havde været et øl-land. Og det kunne det igen blive, da mikroteknologien gav alle mulighed for  at lave øl. Det er lidt det samme med oste. Der er nogle få mejerister, der kan håndværket, men ellers foregår osteproduktionen primært i industrielle anlæg hvor diversiteten er forsvundet. Så historien er, at vi vil genopfinde ostehåndværket,” fortæller Henrik Sønksen, der er partner i konsulentfirmaet Viventes.

Mikroteknologien kan skabe arbejdspladser

Der bliver i Danmark typisk spist morgenmadsost, der ikke smager af noget særligt. Men der er en stigende import af den ost, der spises efter kl. 12 til bl.a. tapas, forret og dessert:

”Den smager af mere, men er også dyrere, så vi ser en stigende betalingsvillighed blandt forbrugerne. Deltagerne i projektet skal gerne kunne tage del i dette marked,” siger Henrik Sønksen.

Det nye netværk skal i løbet af de næste to år kortlægge barrierer og erhvervsmæssige potentialer for at revitalisere produktion af håndværksoste i Danmark, så det bliver effektivt og værdiskabende:

”Det går tit sådan, at der går for meget håndværk i det, så produkterne bliver for dyre i forhold til den ekstra håndværksmæssige kvalitet – det gælder både øl og ost, men fx også marmelade. Derfor er det interessant at se på, hvilke mikroteknologier, der findes, og hvad der mangler for at kunne lave ost uden at gå på kompromis med den håndværksmæssige kvalitet,” forklarer Henrik Sønksen.

Projektet vil på den måde bidrage til en bæredygtig udvikling i landdistrikterne med arbejdspladser i både landbruget og håndværksproduktionen.

Enhver egn bør have sin egen ost

Projektet vil gavne alle mindre osteproducenter i Danmark, og i sidste ende kommer det også både miljøet og forbrugernes smagsløg til gavn:

”Vores formål er at skabe viden, så vi får flere osteproducenter i gang. Jeg kunne personligt godt tænke mig, at vi om ti år har 100 små osteproducenter igen, så hver egn har sin egen ost. Tag fx den italienske ost Fontina der produceres i Aostadalen i Norditalien. Der er blomster og urter fra alperne med til at give koens foder et særpræg, der kan smages i mælken og osten. Måske kan man også skabe en ost, der smager af Samsø,” siger Henrik Sønksen begejstret og fortsætter:

”Det er også helt i tråd med idéen om at handle og spise lokalt, som vinder mere og mere frem. Danskerne vil gerne købe lokale produkter, fordi der er en særlig værdi i fx at kunne sætte en lokalproduceret ost på bordet, når man dagligt er kørt forbi køerne og har set dem græsse. Derudover antager vi også, at lokale oste er mere bæredygtige end importerede oste pga. den reducerede transport."

Fakta

Projekttitel

Netværk for dansk osterhåndværk  

Projektdeltagere

Viventes, Ostebørsen, Grand Fromage, Enghavegård Osteri, Øko Ged og Grønt, Landmejeriet, Søvind Mejeri, Asaa Andelsmejeri, Endrup Andelsmejeri, Hansens Flødeis, Omegn i Torvehallerne Kbh., Konkret Kommunikation 

Projektperiode

Oktober 2013 til september 2015 

Bevilget beløb

1.086.750 kroner