For at sikre økologiske grøntsagsproducenters fremtidige virke og overlevelse skal det være muligt for dem at kunne vælge de bedste og mest egnede sorter til økologisk dyrkning:
"Vi har stor mulighed for at øge det økologiske areal af økologisk dyrket hovedkål. Men det kræver, at vi får opbygget mere viden om hver enkelt sorts egnethed til økologisk dyrkning. Vores viden i dag er begrænset, og derfor er første skridt at indsamle alt relevant information inklusive producenternes egne erfaringer. Og på den baggrund kan vi udvælge nogle lovende sorter, som vi så vil afprøve i projektet,” fortæller projektleder, Gitte Kjeldsen Bjørn fra AgroTech A/S.
Partnerne bag projektet, som varer tre og halvt år, tæller AgroTech A/S, Aarhus Universitet, Økologisk Landsforening Aarstiderne A/S og Skiftekære Økologi Aps.
Mere viden om økologiske sorter
Det nye projekt skal se på en række parametre til en ny model for økologisk sortsafprøvning:
"Et af de vigtigste parametre, som vi udvælger på baggrund af, er sortens evne til at udnytte næringsstoffer i jorden. Det har stor betydning i økologisk dyrkning, for hvis planten ikke optager nok næring, så bliver udbyttet lille og kvaliteten ringere. Derudover ser vi fx på, hvor hurtig planten og dens rødder vokser, sygdomsmodtageligheden og dens dækkeevne overfor ukrudt i,” forklarer Gitte Kjeldsen Bjørn og tilføjer:
”Alle disse informationer samler vi så de kan komme ind i Den Økologiske Frødatabase, så vi styrker vurderingsgrundlaget og forbedrer oplysningerne om sorterneet for økologiske grøntsagsproducenter, så de nemmere kan vælge, hvilke økologiske sorter der passer bedst til deres produktion. På den måde opnår de bedre kvalitet og større udbytte, fordi de i fremtiden kan vælge de bedst egnede sorter.”
Der vil ligeledes være en stor miljømæssig gevinst, hvis arealet af økologisk dyrkning øges, da det vil minimere næringsstofoverskuddet, begrænse klimapåvirkningen og reducere pesticidanvendelsen.
Gamle danske sorter afprøves
Der er en ressource gemt i de gamle danske sorter. Desværre har producenterne i dag ikke adgang til frø af gamle danske bevaringsværdige sorter, der egner sig til økologisk dyrkning:
”Nyere afprøvninger viser lovende resultater for de gamle danske sorter, bl.a. resistens overfor nogle sygdomme, en unik form eller en interessant historie. Desværre er disse sorter ikke tilgængelige i større mængder. Derfor vil vi gerne demonstrere, hvordan man kan selektere og opformere disse gamle frø, så udbuddet af økologiske sorter øges,” afslutter Gitte Kjeldsen Bjørn.
Projektet skal ligeledes formidle viden til bl.a. producenter og forbrugerne om både de nutidige og de gamle danske økologiske sorter af hovedkål.