Østersfiskeri er et erhverv med svingende muligheder, da østersen ikke gyder hvert år, og kvoterne for fiskeri af østers svinger. Metoderne der skal til for at fiske østers er ødelæggende for havbunden. Et nyt projekt ved bl.a. Københavns Universitet skal se på, hvorledes østersfiskerne i dag kan konvertere deres forretning til at blive bæredygtige østersdyrkere. Om det fortæller projektleder og lektor ved Københavns Universitet, Bent Vismann:
”Projektet har potentiale til at udvikle et nyt stort erhverv i et område, som ikke er begunstiget af lette beskæftigelsesforhold. Dette vil først og fremmest give beskæftigelse til de fiskere, som fisker østers i Limfjorden, hvor vi ikke kan være sikre på, at det i fremtiden er tilladt og muligt at fiske østers. Men vi tror også på, at der er mulighed for, at dette erhverv kan blive langt større."
Gevinsterne ved at erstatte eller supplere østersfiskeriet med opdræt i Limfjorden har meget positive udsigter, da det vil kunne gavne både et trængt lokalt erhverv og reducere miljøpåvirkningen. Partnere bag et nyt projekt – bl.a. Københavns Universitet, AquaMind og Thyborøn Fiskeriforening – skal således forsøge at etablere en mere bæredygtig og effektiv dyrkning af østers i Limfjorden. Visionen er at opnå en årlig produktion af opdrættede Limfjordsøsters på 10.000 tons inden for en 10-årig periode. Det svarer til ca. 5 % af den europæiske produktion.
Mere bæredygtig produktion
Ved almindeligt østersfiskeri skraber man havbunden, og det kan være ødelæggende for havbunden, men det kan altså undgås i fremtiden, hvis projektet med at dyrke østers i Limfjorden lykkes.
”Der er ikke bare en økonomisk gevinst, men også en miljømæssig gevinst ved at gå fra østersfiskeri til østersopdræt. Østers er en slags naturligt biologisk rensningsanlæg, fordi østers fjerner alger fra vandet, og når vi høster østers, så fjerner man også næringsstofferne fra havet. Det betyder, at hvis vi høster flere østers end der blev fisket har vi mulighed for at gøre dyrkningen af østers langt mere bæredygtig og til en god forretning for østersfiskerne."
Bent Vismann, projektleder.
Dyrkning af østers uden tidevand
Projektet har overordnet tre primære udfordringer; at producere og få østersyngel (spat) til at overleve, finde de mest velegnede net eller bure, hvor færrest mulige alger gror fast på, og endeligt at udvikle et dyrkningssystem, der kan fungere uden tidevand.
”For at sikre produktionen af spat producerer vi det på to måder: På Venø Fish Farm (Venøsund fisk og skaldyr) af en erfaren irsk østersproducent og ved at foretage forsøg med indsamling af spat i Lemvig og dyrkning af østersspat i intensive anlæg på land. AquaMind og Thyborøn Fiskeriforening udfører sideløbende forsøg med forskellige bursystemer til opdræt af østers. Vi følger forsøgene tæt for at kunne udvikle metoder til at mindske begroningen af disse anlæg. Men vi er meget optimistiske omkring at finde innovative løsninger på de udfordringer, som vi står over for – også selvom østersdyrkning normalt foregår i vadehavsområder med tidevand.”
Bent Vismann, projektleder.