Arealerne med dyrket majs er steget kraftigt i de senere år. Det skyldes dels, at majs trives godt med det varmere vejr i Danmark – og at udbyttet fra majs er øget mere end fra andre afgrøder. Det er derfor væsentligt at finde en løsning på de vanskeligheder, der er i forbindelse med at få etableret efterafgrøder i majs. Efterafgrøderne bidrager til at reducere kvælstofudvaskningen og sikrer, at produktionen kan blive bæredygtig
Arealet med majs er steget kraftigt i Danmark i de senere år. Det hænger sammen med, at klimaet er blevet så varmt, at den oprindeligt subropiske plante trives godt her. Samtidig er majs en international afgrøde, som der flere steder i verden bliver arbejdet på at forædle. Udbyttet bliver derfor stadig højere, hvilket gør det mere konkurrencedygtigt at dyrke majs.
Majs anvendes i Danmark primært til kvægfoder, men i de senere år er flere landmænd også begyndt at dyrke majs til svinefoder og til bioenergi.
På grund af det øgede majsareal er det væsentligt at minimere udvaskningen for at kunne opfylde kravene i Grøn Vækst. En metode hertil er at få en forbedret dyrkningsteknik for efterafgrøder på majsarealet. Problemet er, at det er svært at få efterafgrøder til at vokse sammen med majsen. Efterafgrøden må ikke være så kraftig, at den bliver en konkurrent til majsen under etablering af afgrøden. Omvendt må den heller ikke være så svag, at den bliver kvalt af majsen, når denne lukker til for lyset senere på sæsonen.
En ny såteknik og andre afgrøder skal bane vejen
”Der er to forhold, som vi specielt vil koncentrere os om i projektet. Det ene er at udvikle en såteknik, der giver en hurtig fremspiring af efterafgrøderne. Det andet er at undersøge, om andre typer af efterafgrøder end de, der anvendes i dag, er mere velegnede. Efterafgrøder med en vækstrytme, der ligner majs kan sandsynligvis klare sig bedre.”
Leif Knudsen fra Videncentret for Landbrug.
Det primære formål med projektet er at udvikle en såteknik, der gør det muligt at så efterafgrøden samtidig med, at majsen bliver radrenset. Det vil typisk ske midt i juni måned, hvor en radsrensning af majsen kan erstatte en sprøjtning med et ukrudtsmiddel. Samtidig vil det være muligt at så en efterafgrøde på dette tidspunkt, der hurtigt og sikkert kan spire frem og klare sig i konkurrencen med majsen.
”En levedygtig efterafgrøde er nødvendig for at kunne sikre opsamling af kvælstof, så udvaskning af kvælstof fra arealer med majs vil blive reduceret. Det vil vi først og fremmest opnå med såteknikken, men vi vil også undersøge, om andre efterafgrøder end dem, der typisk bruges i dag, er mere anvendelige. Det kan fx være græsser med samme vækstmønster som majs – frem for rajgræs, der typisk anvendes i dag."
Leif Knudsen fra Videncentret for Landbrug.