Der er både klimamæssige og økonomiske gevinster at hente ved at mindske bearbejdningen af landbrugsjord. LRØ Rådgivning er gået sammen med en række andre aktører for at udvikle, afprøve og demonstrere et planteproduktionssystem, der benytter sig af reduceret jordbearbejdning og direkte såning.
I en række andre lande er reduceret jordbearbejdning allerede udbredt, hvorimod de fleste danske landmænd pløjer og harver deres marker, som traditionen foreskriver. Det er en tidskrævende og omkostningstung arbejdsgang, og den er tilmed ikke altid nødvendig – i hvert fald ikke hvis man spørger aktørerne bag projektet OptiPlant.
Nye jordforhold giver nye muligheder
Traditionelt er landbrugsjord blevet pløjet for at løsne og ilte den hårde jord, så den kunne dyrkes. Det er der imidlertid ikke det samme behov for at gøre længere. Om det fortæller Jacob Nymand fra LRØ Rådgivning:
”Mange års pløjning og fjernelse af halm har gjort landbrugsjorden mindre frugtbar og mindre iltholdig og porøs og derved sværere at tilså. I de senere år bliver der fra politisk hold stillet krav om øget brug af efter- og mellemafgrøder i landbruget. Efter og mellemafgrøder øger udbyttet af den enkelte mark, og de har de gavnlige sideeffekter, at de løsner jordstrukturen og holder på kvælstoffet, som giver næring til jordens plante – og dyreliv. Det er altså blevet nemmere at så direkte.”
Fordele at hente ved direkte såning
Ved mindsket jordbearbejdning og direkte såning, sparer landmændene ressourcer på markredskaber og arbejdskraft, og deres driftsøkonomi bliver markant forbedret, hvis de under disse produktionsforhold kan opnå deres vanlige udbytte. Derudover er der en række miljømæssige fordele forbundet med reduceret jordbearbejdning. Dels nedsætter man sit brændstofforbrug, når man gør brug af færre landsbrugsmaskiner, og dets mindsker man produktionen af lattergas, som opstår, når man pløjer let omsætteligt organisk materiale ned i iltfattig jord. En partikel lattergas svarer til 700 CO₂-partikler, og der er således klimabesparelser at hente ved at minimere jordbearbejdning. Desuden får jorden en mere stabil struktur, hvilket forbedrer vandafledningen og mindsker erosionsrisikoen ved de voldsomme regnskyl, der inden for de senere år er kommet flere og flere af.
Fordelene er således mange, og udfordringen er nu at få systemet til at fungere optimalt. Effekten af dyrkningssystemet skal kvantificeres både økonomisk, klimamæssigt og i forhold til jordens struktur, og så skal det afprøves under moderne dyrkningsforhold i Danmark.Dyrkningssystemet har hidtil fungeret bedst i lerholdig jord, men skal afprøves i tre jordtyper, så en landmand uafhængig af jordtype vil kunne hente erfaringer med dyrkningssystemet på et grundlag, der ligner hans eget.
LRØ Rådgivning er projektleder for OptiPlant, Århus Universitet skal stå for at analysere miljø- og klimaeffekter, og Control Traffic Farming Europe arbejder med systemer for faste kørespor til såning, så jorden belastes mindst muligt. Cheminova bidrager til projektet med et særligt planteudtræk, som virker sygdomsbekæmpende og er et økologisk alternativ til pesticider. Videnscenter for Landbrug leverer forsøgsplanter til at teste systemet i stor skala og er ansvarlig for at beregne systemets effekt. Fra Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i Danmark deltager med specialkonsulenter, som skal bidrage med specialviden og formidle projektets resultater ud i foreningens netværk.
På nuværende tidspunkt dyrkes cirka 200.000 hektar med reduceret jordbearbejdning eller direkte såning i Danmark. Jacob Nymand vurderer, at man på baggrund af projektets metoder vil kunne dyrke omkring 840.000 af landets 2,3 millioner hektar - altså en tredjedel af det samlede dyrkningsareal.