Regnskyl er ikke et nyt fænomen i Danmark, men klimaforandringer har bevirket, at det sker stadigt hyppigere.
Klimaforandringerne og ønsket om en renere og mere forskelligartet natur stiller nye teknologiske krav til planlægning og forvaltning af landskabet. Et netværk bestående af Videncentret for Landbrug, Bioscience, Agroøkologi, GEUS, Orbicon, DHI og lokale landbocentre er gået sammen om at udarbejde nogle løsningsmodeller, som danske kommuner kan lade sig inspirere af, når de skal udforme oversvømmelsesplaner.
Arbejdsgruppen ser de danske landmænd som en central del af løsningen. Landmændene har erfaring med afvandingsforhold og vil via kontrollerede oversvømmelser og vandophobning i deres dræningssystemer vil de kunne bidrage til at forhindre oversvømmelser i byerne, hvor det er vanskeligt og dyrt at gardere sig mod regnen.
Landmanden som forretningsmand
I bl.a. Holland og Skotland fungerer landmænd allerede som vandforvaltere, og herfra kan der hentes inspiration. Idéen er ikke, at landmændene skal stille deres jord til rådighed i velgørenhedens tjeneste. Derimod er ideen at skabe et helt nyt forretningsområde for landmændene, som kan tage betaling for at lade deres jorder oversvømme i regnfulde perioder frem for at byerne oversvømmes. Men også landbrugsarealerne er udfordret af klimaforandringerne og der er allerede store udfordringer med dyrke de danske marker pga. oversvømmelser. Men også i landområderne er det ofte er det muligt at planlægge sig ud af de store katastrofer. Om det fortæller projektleder Irene Wiborg:
”Hvis man laver planer for oversvømmelserne, kan man i en vis udstrækning vælge hvilke typer af marker, der bliver oversvømmet, så det ikke er alle. Samtidig kan man måske nogle steder bruge landmændenes dræn til at holde på vandet og afgive det over en periode, så en egentlig oversvømmelse forhindres. På den måde er det muligt at beskytte de danske afgrøder.”
Et nyskabende samarbejde
Ovenstående eksempel er blot en af de modeller arbejdsgruppen har diskuteret og i løbet af de næste to år skal undersøge til bunds. På baggrund af arbejdet og afprøvning af modellerne udgiver arbejdsgruppen et katalog med ideer og gode råd til oversvømmelsesplanlægning.
Projektet er et resultat af et helt særligt samarbejde mellem forskningsverdenen, kommuner, landmænd og de private virksomheder med speciale i vand, som til hverdag er i skarp konkurrence med hinanden. ”Det er unikt, at vi har kunnet samle de konkurrerende parter, og det lover rigtig godt for projektet, at det er nogle af landets allerdygtigste virksomheder inden for klimaplanlægning, som skal være med til at udforme og afprøve løsningerne” forklarer Irene Wiborg.
Både Holstebro og Horsens Kommune har meldt sig til at indgå i pilotprojektet, og en række andre kommuner er interesserede i at afprøve de nye løsningsmodeller for oversvømmelsesproblematikken.
En kobling af forskning og lokale forhold
”Projektet er et forsøg på at skabe nogle konkrete tilpasningsstrategier, som matcher de lokale forhold. Det er en anden tilgang til miljøforvaltning, hvor vi i stedet for at lave generel lovgivning, som man eksempelvis gør i forhold til reduktion af CO2, forsøger at tilpasse løsningsmodellerne til de enkelte kommuner, hvor problemerne er aktuelle. Set i et større perspektiv vil vi med dette projekt gerne være med til at ændre måden, vi håndterer vores miljøudfordringer og opfordre til, at det gøres i et samspil som i dette tilfælde mellem kommuner, landbruget og eksperter,” siger Irene Wiborg.
Efter projektet er afsluttet, og kataloget er udgivet, er det oplagt at udbyde konsulenthjælp til de kommuner, der ønsker at benytte sig af løsningsmodellen. Målet er, at løsningsmodellen bliver udbredt til så mange kommuner, der er belastet af oversvømmelser, som muligt.