Æglægger-industrien bruger hvert år mange penge på at opvarme store stalde. Det gavner hverken klimaet, kyllingerne eller landmandens tegnebog.
Kunstige kyllingemødre er lavenergiforbrugende varmeplader, der supplerer kyllinger med den ekstra varme, som de kræver under de første 4 ugers levetid. Kyllingerne kan gå ind under varmepladerne, når de har brug for ekstra varme og mørke – ligesom kyllinger gør i naturen. På den måde får de kun varme, når de har brug for det.
Tidligere eksperimentelle forsøg på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole har vist, at de kunstige kyllingemødre udover at reducere energispildet også forbedrer dyrenes velfærd. Kyllinger har brug for uforstyrret søvn, og det kan de få ved de små aflukkede varmekilder. Forsøgene peger på, at den nye opfindelse nedsætter problemer med fjerpilning, hindrer udviklingen af kannibalisme og minimerer risikoen for klumpning, dvs. at dyrene skader hinanden pga. frygtanfald.
Positive effekter for økonomi, klima og dyrenes velfærd
Projektets formål er at udvikle den optimale kunstige kyllingemor og teste den på reelle besætningsstørrelser for at dokumentere dens positive effekter for klimaet, dyrevelfærd og produktionsøkonomi.
Projektet forventes at give en øget produktionseffektivitet i form af en forbedret foderudnyttelse og en stigning i det totale antal æg pr. flok.
Hvis 50 % af alle levekyllinger i Danmark opdrættes med kunstige kyllingemødre, regner projektet med at kunne opnå en øget fortjeneste på 15 mio. kr. pr år.
Forbedringer for klimaet og miljøet opnås ved, at rumtemperaturen i stalden forventes at kunne reduceres med gennemsnitlig 6 grader. Besparelsen i varmeforbruget svarer til en reduktion i CO2 udledning på 464 ton pr år. Som følge af det reducerede foderforbrug vil pesticidanvendelsen også kunne reduceres.
Endelig forventes kunstige kyllingemødre som nævnt at have en mærkbar effekt på de tre største velfærdsproblemer i æglæggerindustrien; fjerpilning, kannibalisme og klumpning.