En række undersøgelser har det seneste årti vist, at der er et stort potentiale for at reducere pesticidindsatsen gennem stedspecifik bekæmpelse af ukrudt og skadevoldere. Den stedspecifikke bekæmpelse er baseret på, at man udregner den præcise type og dosering af pesticider i forhold til et givent område.
Den intelligente sprøjtebom
Det er meget omkostningstungt, hvis det stedspecifikke behov skal registreres manuelt, hvorfor projektet vil fokusere på at anvende automatiske sensorer. På ukrudtsområdet vil projektet videreudvikle et sensorsystem kaldet ’den intelligente sprøjtebom’, der registrerer markens ukrudt, beregner behovet for bekæmpelse og gennemfører en tilpasset sprøjtning af ukrudtet. Systemet blev oprindeligt udviklet til majs, men i dette projekt vil systemet blive videreudviklet til bekæmpelse af ukrudt i kartofler og korn. Ved bekæmpelse af sygdomme i kartofler og korn undersøges sammenhængen mellem afgrødetæthed og doseringsbehov af svampemidler. Målet er igen at kunne gennemføre en tilpasset sprøjtning mod sygdomme med konceptet fra ’den intelligente sprøjtebom’, hvor sensorer måler afgrødetæthed, doseringsbehovet beregnes, og der gennemføres en tilpasset sprøjtning. Den automatiske registrering vil ske i felter á 25cm, hvilket sikrer en differentieret sprøjtning af marken. Frem for at benytte samme mængde pesticider på hele marken vil ”den intelligente sprøjtebom” sikre, at der ikke anvendes større mængde af pesticider end højst nødvendigt.
Bæredygtighed i hovedsædet
Det forventes, at den graduerede og stedspecifikke anvendelse af pesticider vil nedbringe landbrugets behov for pesticider, hvilket vil mindske miljøbelastningen. Den sensorbaserede plantebeskyttelse hjælper dermed til en mere bæredygtig landbrugssektor, der fremadrettet kan øge effektiviteten uden at gå på kompromis med miljøhensyn.
Projektdeltagerne udtaler i forbindelse med projektet:
”På ukrudtsområdet vil projektet videreudvikle et sensorsystem kaldet ’den intelligente sprøjtebom’, der registrerer markens ukrudt, beregner behovet for bekæmpelse og gennemfører en tilpasset sprøjtning af ukrudtet. Med automatisering af disse processer vil anvendelsen af herbicider kunne reduceres markant. Med anvendelse af sensorer der registrerer forskelle i afgrødens udvikling forventes det at fungiciderne kan udnyttes bedre i korn og kartofler. Det forventes, at den graduerede og stedspecifikke anvendelse af pesticider vil nedbringe landbrugets behov for pesticider, hvilket vil mindske miljøbelastningen. Den sensorbaserede plantebeskyttelse hjælper dermed til en mere bæredygtig landbrugssektor, der fremadrettet kan øge effektiviteten uden at gå på kompromis med miljøhensyn.”
Peter K. Jensen, seniorforkser ved Aarhus Universitet.