Teknikken er mulig, fordi DLF-Trifolium gennem mange år har indsamlet og gemt frø og tilhørende forsøgsdata fra firmaets forædlede græssorter. Ved at sammenligne græssernes DNA profil med deres forsøgsdata, kan en computer beregne hvilken profil, der giver de bedste klimaegenskaber. Dermed kan en del af de omfattende markforsøg, der bruges i forædlingen i dag, flyttes ind i laboratoriet. Samtidig kan forsøgene udføres betydelig hurtigere. Da man kan lave en DNA profil på helt små planter, behøver man ikke vente flere år på at få data fra markforsøg, før man kan udvælge de bedste nye sorter.
Teknikken hedder genomisk selektion og har igennem et par år været anvendt med stor succes i husdyravlen. Fremover forventer DLF Trifolium, at den vil få stor betydning for udvikling af nye klimavenlige afgrøder – både til brug som foder for dyr og til græsplæner, golfbaner m.m.
Projektdeltagerne udtaler i forbindelse med projektet:
”Enhver ny opdagelse i implementeringen af genomisk selektion i græsser vil være af banebrydende karakter. Den væsentligste kilde til grøn vækst i primærproduktionen må ligge i at udnytte det genetiske potentiale i afgrøderne. Dertil kan jeg ikke forestille mig noget bedre instrument end Genomisk Selektion.”
Christian Sig Jensen, seniorforsker.
”Med udsigt til en verdensbefolkning på 9 mia. i 2050 er vi forpligtet på at trække på alle muligheder for at øge væksten i fødevareproduktionen – her har Genomisk Selektion gode perspektiver."
Just Jensen, professor MSO.