Fortidens ærter og bønner til fremtidens proteintilskud

Danskerne er et af de folk i verden, der spiser mest kød. I forhold til de fleste andre fødevarer er kød både mere ressourcekrævende og belastende for miljø og klima, og derfor er der behov for at lede efter alternativer, der kan erstatte det animalske protein.

Projektet ”Fortidens ærter og bønner til fremtidens proteintilskud” vil genoplive gamle danske frøsorter og undersøge, om de kan sættes i produktion, så de igen kan indgå i danskernes madvaner:

”Dyrkningen af bælgplanter i Nord- og Vesteuropa er reduceret meget kraftigt over årene, hvilket er ærgerligt, fordi der er gode proteiner at finde, som i et vist omfang vil kunne gå ind og erstatte de animalske proteiner. Og så vil de også kunne give nogle helt andre kulinariske smagsoplevelser”, fortæller Pia Bro Christensen, der er leder af projektet.

Kulinariske tests

Projektet udspringer af et tidligere projekt gennemført af foreningen Frøsamlerne, der handlede om genopdagelse af gamle ærte- og bønnesorter. Nogle af de sorter, som Frøsamlerne fandt frem til, vil AgroTech nu forsøge at sætte i større produktion:

”Vi står over for en stor opgave, hvor vi skal have afprøvet hvilke af de sorter, som Frøsamlerne har fundet frem til i deres projekt, der kan indgå i en større økologisk produktion. Og der er mange ting, der skal afprøves, når man forsøger at skalere en produktion op til en egentlig markdrift. For eksempel om de her sorter overhovedet kan tåle at blive maskinhøstet eller maskinsået, og om de kan beskytte sig nok mod skadedyr,” forklarer Pia Bro Christensen.

I det næste trin i projektet skal de forskellige parter – på nær Inco, der er leverandør til detailleddet – igangsætte dyrkningsforsøg på deres marker og afprøve produkterne:

”På Knuthenlund har de for eksempel en årlig kokkekonkurrence, Native Cooking Award, hvor de vil prøve at få kokkene til at bruge de her nye-gamle sorter og på den måde få dem testet kulinarisk. Hos Aarstiderne vil de prøve sorterne af i deres måltidskasser, hvor brugerne så vil kunne give tilbagemeldinger og Svanholm vil markedsføre sorterne i gårdbutikken”, siger Pia Bro Christensen.

Flere positive effekter

Bliver projektet en succes, vil der potentielt være flere positive effekter – både ernæringsmæssigt, kulinarisk og klima- og miljømæssigt, forklarer Pia Bro Christensen:

”Udover at være godt for vores kulinariske Danmark og for danskernes sundhed, vil en udnyttelse af de her gamle bælgsorter også være godt for vores miljø. Det er nemlig sådan, at bælgplanter forsyner sig selv med kvælstof, som de kan fiksere fra luften. Det betyder, at de ikke skal gødes så meget, og når man gøder mindre, vil udvaskningen af kvælstof fra landbrugsjordene, hvor man dyrker de her bælgplanter, samtidig også blive reduceret”.