I den dyrkede landbrugsjord findes store mængder kulstof som organisk stof, der stammer fra planterester efter dyrkning af afgrøder. I den øverste meter jord er der på én hektar typisk mellem 100 og 200 ton kulstof.
Smådyr og mikroorganismer i jorden er konstant i gang med at spise og dermed nedbryde planteresterne, hvilket gør, at kulstoffet igen frigives som CO2 til atmosfæren.
Kulstoflagring sker, når der tilføres mere kulstof til jorden, end der frigives. Ved kulstoflagring tages CO2 ud af atmosfæren til gavn for klimaet.
Flere klimavirkemidler indenfor dansk landbrug inkluderer lagring af kulstof i dyrkningsjorden, men der mangler en fælles konsensus om opgørelse af effekter og potentialer ved kulstoflagring som klimavirkemiddel på tværs af værdikæden i fødevaresektoren.
Hertil er der nogle centrale og vigtige dilemmaer forbundet med kulstoflagring, fordi kulstoflagring ofte sker ved at efterlade plantebiomasse på marken. En biomasse der også kan anvendes til andre klimavenlige formål.
Et af de store spørgsmål er derfor, hvad der vil være bedst at gøre, både for den enkelte landbruger og for dansk landbrug samlet set.
Derfor har GUDP nu givet tilsagn om projekttilskud til netværksprojektet SoilC-net, der vil samle førende eksperter og aktører med viden om og interesse i klimaeffekter ved kulstoflagring i jord, som med deres viden fra projektaktiviteter på området kan bidrage til faglige og strategiske drøftelser i en række tema- og netværksmøder.
”Netværksprojektet SoilC-net samler en bred flok af aktører fra universitetsverdenen, brancher og virksomheder. Målet er at samle forskellige interessenter og interesser i ét rum, og derfra arbejde mod en fælles forståelse af, hvordan man beregner, opgør og håndterer kulstoflagring” fortæller Benita Hyldgaard, specialkonsulent ved SEGES Innovation og projektleder for SoilC-net, og fortsætter:
”Hensigten er også at skabe en gensidig forståelse af forskellige perspektiver. Man ser typisk verden fra sit eget ståsted, og derfor kan dagsordener og indgangsvinkler på emnet være divergerende – og nogle gange modstridende.”
Igennem halvårlige netværksmøder for alle netværkets deltagere, samt mindre temamøder i løbet af året, skal SoliC-net beskæftige sig med tre overordnede temaer:
- Kulstofmodellering (hvordan kan man sætte tal på, hvor meget kulstof der er i jorden?)
- Omregning til CO2-ækvivalenter (når man har fået kullet i jorden, hvordan omregnes det så til CO-ækvivalenter, og hvordan opgør man klimaeffekten på årsbasis?)
- Potentialet (hvad er potentialet på tværs af hele fødevaresektoren og for hele Danmark?)
Undervejs vil netværket invitere førende danske såvel som internationale forskere med til netværksmøderne, ligesom der vil blive lagt vægt på, at eksperterne repræsenterer forskellige synspunkter på kulstoflagring.
Udover møderne inviteres og opfordres netværksdeltagerne til at dele viden med hinanden via et online forum.
Netværket, der i skrivende stund består af 52 personer fra 21 organisationer er åbent, og opfordrer til deltagelse, hvis man kan byde ind med en faglig vinkel.